For at forstå hvordan man tager fotos eller indstiller kamera og objektiv, så skal man have en lille grundliggende forståelse af ens værktøj. Kamera og objektiv producenter er rigtig glade for at bruge forkortelser samt akronymer, som hurtigt kan flyve hen og hovedet på forbrugerne.
Rigtig mange fotografer har svært ved at forstå de disse tal og mærker, som er lidt nødvendige for at kunne starte med at fotografer. Producenter benytter mange flere akronymer, end hvad vi kommer ind på her i artiklen, eftersom de ofte er til de mest øvede fotografer. Denne artikel er tiltænkt dem som skal starte med at forstå ISO, blænde og lukketid.
Eller kamerahuset kommer som grundliggende i to forskellige former. Crop (beskåret) eller fullframe (fuld ramme), som er den første som kan være svære at forstå. Crop kamera kan som regel fåes for 3000 kr og opefter, hvorimod fullframe fåes først fra over 10.000 kr. Der er selvfølgelig nogle kvalitetsfordele ved fuldframe, men der er bestemt misundelses faktorer ved et crop kamera, og det er ikke unormalt at selv professionelle med et crop kamera for at udnytte disse. Så der er bestemt ingen grund til at savle over dyrere kameraer man ikke har råd til. En dygtig fotograf er dygtig, uanset hvilket kamera han eller hun har i hænderne.
Betyder som sagt beskåret, men hvad præcis menes der med dette? Inde i dit kamera sidder der en sensorer, som registere lyset. Basalt set en chip som er lysfølsom. I gamle dage var det analog film som var lysfølsom, og denne har en fysisk størrelse kaldet 35mm formatet. 35mm film har og er stadig den mest kendte og brugte form for film. Denne har en størrelse 35mm (deraf navnet). Da man startede med at lavede digital kamera, var den lysfølsom chip ret så omkostningsfuld at producere. Jo fysisk størrere den var, jo dyrere var den at lave. Derfor fandt man på at lave den mindre, for at spare penge, men også for at tillokke forbrugerne med nogle væsentlig mere tilgængelig priser.
Ved fysisk at lave chippen mindre end hvad der var svarende til analog 35mm film, så kom priserne ned, så alle forbruger kunne være med. Dette har også den betydning, at det ændre på det foto man producere inde i kameraet ret radikalt, end man tidligere var vant til tidligere.
Så den egenlige forskel på crop og fullframe, er størrelsen på sensoren. På telefoner og andre kompakte kamera, findes sensoren endnu mindre og giver igen endnu mere radikale anderledes fotos
Den fysisk størrelse har afgørende betydning for kvaliteten af ens fotos. I princippet så kan der være flere megapixels (mpx) på en stor sensorer, end en lille. Men flere megapixels giver ikke nødvendigvis bedre billedekvalitet, størrelsen på de indviduelle pixels har mere betydning
Det vil sige at skarper billeder kan faktisk laves på et fullframe kamera med 12mpx end et crop på 24mpx. Denne konstatering er dog ikke helt sand længere, eftersom producenterne er blevet bedre til at lave høje megapixel sensorer, som er på fuldt højde med fullframes.
Dette er ikke noget man behøver at bryde hovedet med, medmindre man skal trykke plakater i A2 eller større størrelser.
Store megapixels er også bedre til at reducere støj i ens fotos, men igen så har de seneste landvendinger i industrien gjort at dette ikke længere er helt gældende.
Hvis man kigger på Nikon dyreste spejlreflekskamera og det næst dyreste, så kan man se at de dyreste Nikon D4 “kun” har 16mpx, hvorimod det næst dyrest Nikon D800 har 36mpx. Årsagen er at jo flere megapixels, jo mere fylder det enkelte billeder, og det tager tid at skrive filen på hukommelseskortet. D4'eren kan tage 10 billeder i sekundet i over 20 sekunder (det giver 200 billeder, før den begynder at tage billeder langsommere), hvorimod D800'eren tager 4 billeder i sekundet og kan kun gøre det i 4 sekunder, før det begynder at hoste og stønne.
Hvis man er sportsfotograf eller fuglefotograf, så dette en stor betydning for at kunne fange det rigtige øjeblik, men for studie fotografer eller landskabsfotografer er det fuldstændigt ligegyldigt. Mange megapixels er ikke altid det bedste, i alle situationer.
Som er den mest markante forskel nybegynder kommer til at mærke. Hvis man har det samme objektiv på et fullframe og et crop kamera, så får man ikke helt det samme foto. Det kan lyde lidt mærkeligt, men der vil være en beskæring på crop kameraet, der betyder at man oplever en zoom effekt. Man siger at normalt skal man gange det med 1.5, for at beregne hvordan noget ser ud på crop kamera. Det vil sige et objektiv på 50mm vil svare til 75mm på et crop kamera (50 x 1.5 = 75), og derved fungere som en lille tele, fremfor et normalt perspektiv.
Det samme er gældende for 24mm, som er en vidvinkel på på fullframe, bliver pludselig et normalt perspektiv på crop kamera (24 x 1.5 = 36mm). Dette giver mere fleksibilitet for dem som har fullframe, særligt for 50mm og ned til 14mm at finde objektiver. Hvis man så omvendt har en 200mm objektiv på et crop kamera, så svare det pludselig til 300mm. Dette er noget sports og fugle fotografer finder spændende, da de ofte skal bruge meget brændvidde.
Mange kalder dem linser, men eftersom et objektiv består af mange linser så kan det nemt misforståes. På engelsk kalder man dem “lenses” og da mener man faktisk objektiver, bare for at gøre forvirringen total.
De to mest interessante faktorer på et objektiv er brændvidden og blænden. Netop blænden er det som afgøre hvorvidt det er et hurtigt objektiv. Begge faktorer har en stor indflydelse på prisen.
Er det der bestemmer hvor meget det zoomer. Det bestemmes i mm, som så ofte igen misforståes med 35mm analog film. Dette er nogle ca tal man kan gå efter. Normal perspektiv er ca det menneskets øje ser.
| Kameratype | Fiskeøje | Ultra vidvinkel | Vidvinkel | Normalt perspektiv | Lille Tele | Tele | Super tele |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Crop kamera | 4.5-8mm | 10-17mm | 18-24mm | 24-35mm | 35-60mm | 60-300mm | 300mm opefter |
| Fullframe | 10-14mm | 15-20mm | 22-35mm | 35-55mm | 55-105mm | 105-400mm | 500mm opefter |
Dertil så findes objektiver i to forskellige varianter. Dem som er beregnet til fullframe og dem som er til crop. Hvis man har et fullframe objektiv, så kan man sagtens bruge det på sit crop kamera, men har man et crop objektiv, så kan det ikke bruges på fullframe. Crop objektiver er ofte billigere end fullframe objektiver, eftersom der er mindre glas i objektivtet. Teleobjektiver har en tendens til at blive meget kostbare, når man kommer over 200mm, og her har crop kameraet den fordel at kunne udnytte beskæringen på sensoren (og derved spare penge).
Tilgengæld så har crop kamera det lidt svære ved at få gode objektiver i ultra og vidvinkel området, med lav blændeværdi, modsat et fullframe.
Forvirre folk utroligt meget, fordi et lavere tal, betyder som regel et mere kostbart objektiv. Blænden opgives lidt forskelligt, normalt sætter man et "ƒ" foran værdien af blænden, men det står sjældent på objektiverne. Det opgives således “1:2.8“ (ƒ2.8) eller “1:3.5-5.6” (ƒ3.5-5.6). En blænde kan godt være varierende, hvis man zoomer ind, som på ƒ3.5-5.6.
De fleste forstår hurtigt brændvidden og hvad den gør ved ens billeder, men har svært ved at se hvad blænden skulle gøre ved ens billeder. Jo lavere blændeværdi jo hurtigere er objektivet. Hvad menes der egenligt med ”hurtigt”? Et hurtigt objektiv reducere sandsynligheden for sløret billeder og for at det kan ske, så skal der mere glas til, og det koster penge.
Objektiver fra 24mm til 85mm er normalt dem der bliver produceret med ƒ1.4, hvorimod 50mm også fåes i ƒ1.2 til Nikon og Canon
Billige objektiver fåes normalt fra ƒ3.5 og er med variable blænde. De dyreste zooms kommer med blænde ƒ2.8 og er ikke variable.
